Dagrofa står bag en lang række egne mærker, som udgør en stor del af det samlede sortiment. Nogle af Dagrofas mest kendte Private Labels er First Price, Gestus, Grøn Balance og OMHU. Du kan finde varerne på tværs af både MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb og hos andre supermarkeder i både Danmark og udland.
De enkelte mærker repræsenterer forskellige værdier, hvilket skyldes at vi ønsker at opfylde alle vores kunders behov uanset pris og kvalitet.
En sag vi ikke ønsker at gå på kompromis med er, at emballagerne i højere grad sorteres korrekt. Derfor sætter vi tydelig vejledning om affaldssortering på alle vores emballager, så du nemt kan adskille og sortere – og dermed værne om miljøet.
First Price
First Price er helt enkelt gode dagligvarer til dig, der vil have mest muligt ud af dine penge og din dag. Valget er enkelt, for prisen er så lav, som den kan blive, og udvalget dækker det meste. Det betyder, at du og din familie både kan fylde indkøbsvognen og hverdagen med lige præcis det, der betyder allermest for jer; for I får altid mere for mindre.
Gestus
Gestus er en serie af velsmagende fødevarer – både til at betale og af en god kvalitet. Alle ugens dage skal smage af noget, uanset om det er en almindelig mandag eller en festlig fredag. Dét kan Gestus med smagsoplevelser af god kvalitet – også på et hverdagsbudget.
Grøn Balance
Grøn Balance er det naturlige valg for dig, der ønsker at spise økologiske fødevarer, værne om miljøet og undgå problematisk kemi i dine pleje- og husholdningsprodukter.
På Grøn Balance sortimentet er der stillet særlige krav til emballagen, råvarerne og fravær af uønsket kemi. Derfor finder du altid en eller flere mærkningsordninger på Grøn Balance produkter. De økologiske fødevarer er mærket med det velkendte røde Ø og/eller det grønne EU-økologimærke. Nonfood varerne er certificeret med miljømærket Svanen, og anbefalet af Asthma Allergy Nordic.
Fremover vil produkterne være emballeret i mest muligt genanvendt plast. Mange af produkterne er allerede i genbrugsemballage, men endnu flere er på vej – det er et af Grøn Balances bidrag til et mere ansvarligt forbrug.
Besøg Grøn Balance her.
OMHU
Med OMHU fødevarer får du uimodståelige produkter, der er valgt ud fra ønsket om at sprede ægte madglæde. OMHU er mere weekend end hverdag – her er kræset ekstra for detaljerne. OMHU sortimentet består af lækre ferskvarer, delikatesser samt et stort udvalg af frugt og grønt.