Vores arbejde med den grønne omstilling tager afsæt i godt købmandskab: Vi øger effektiviteten og bekæmper spild.
I Dagrofa arbejder vi målrettet på at nedbringe vores klimaaftryk. Vi reducerer energiforbruget på vores lokationer og øger værdien af hver kilowatt-time gennem effektiv drift og vedvarende energikilder. Vi kører samtidig klogere med bedre planlægning og lavere udledninger. Vi bruger også maden bedre gennem målrettede indsatser og stærke partnerskaber, der mindsker spild og sikrer, at hvert produkt skaber mest mulig værdi.
Energieffektiv drift
Hver sparet kilowatt-time gavner både klima og økonomi. Derfor har Dagrofa i mange år arbejdet med energieffektiv drift på alle vores lokationer – fra butikker og lagre til kontorer.
Vi udnytter teknologier, der hjælper os med at måle og optimere vores energiforbrug, og vi udnytter overskudsvarmen fra varenedkøling mest muligt. Samtidig udfaser vi fossile brændsler til fordel for f.eks. fjernvarme og elektrificering.
Vi bidrager til den grønne omstilling gennem de valg, vi træffer hver dag
Klogere transport
Effektiv og driftssikker transport af vores varer mellem terminaler, butikker og erhvervskunder er en del af kernen i Dagrofas forretning. Vi stræber konstant efter at køre klogere, med smartere planlægning og lavere udledninger.
Af samme grund har vi forpligtet os til at omstille til mere bæredygtig transport, hvor det skaber størst værdi.
Mindre madspild
Gennem dedikerede indsatser på vores egne lokationer og stærke partnerskaber i værdikæden mindsker vi madspild og giver hvert produkt mest mulig værdi.
Vi arbejder dedikeret med reduktion af overskudsfødevarer igennem nedsætninger, og vi samarbejder med velgørende organisationer som JunkFood og Stop Spild Lokalt for at sikre, at mest muligt overskudsmad gør godt i maven frem for at ende i skraldespanden.
Et ordenligt grundlag
Vi kan kun lykkes med vores ambitioner, hvis vi gør det på et ordenligt grundlag.
Derfor er det vigtigt for os, at vore arbejde bygger på solide data, ansvarlig forretningsdrift og stærk kulturel forankring.
Data og klimaregnskab
- Vi vurderer vores aftryk på mennesker, miljø og klima – og tager ansvar for det
- Vi forbedrer løbende vores datagrundlag på tværs af klima/miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG)
- Vi offentliggør nøgletal for vores arbejde med bæredygtighed årligt i Dagrofas årsrapport
Ansvarlig forretning
- Vi sikrer, at ordentligheder tænkt ind i alle dele af forretningens drift
- Vi sikrer dokumentation, gennemsigtighed og klare standarder i vores leverandørkæde
- Vi indgår i alliancer og partnerskaber, der øger vores indflydelse på ansvarlighed i leverandørkæden
Kulturel forankring
- Vi udnytter Dagrofas stærke kulturrammeværktøj, Vores måde, i arbejdet med bæredygtighed
- Vi sikrer ejerskab og viden i hele forretningen – fra topledelsen og ud i den enkelte butik
- Vi har bæredygtighed som et fast punkt på dagsordenen i bestyrelsen én gang årligt og i koncernledelsen to gange årligt, mens Dagrofas bæredygtighedskomité mødet hvert kvartal
Fra madspild til gavn
Overskudsmad til JunkFoods
arbejde for et mere værdigt liv
Siden 2021 har Dagrofa Foodservice doneret overskudsvarer fra lagerterminalen i Ishøj til JunkFood, som omdanner maden til varme og nærende måltider til gadens folk. Vi er glade for at kunne støtte JunkFoods vigtige arbejde og udvikler partnerskabet over tid.
Vi støtter vores lokale samarbejdspartnere
for at fremme det bæredygtige valg
Historier

















