Bliv købmand

frihed, fællesskab og tryghed i ryggen

Drømmer du om din egen butik – og om at sætte dit personlige præg på både forretningen og lokalsamfundet?

Hos Dagrofa får du friheden til at drive din butik på din måde kombineret med stærk opbakning hele vejen.

Som selvstændig købmand hos os bliver du en del af et engageret fællesskab af købmænd, der – ligesom dig – brænder for handel, mennesker og lokal nærhed. Du står aldrig alene. Bag dig har du en stor og erfaren organisation, der hjælper med alt fra IT, HR og økonomi til salg, drift og udvikling.

Uanset om du allerede er erfaren købmand, eller du går med en spirende drøm om din egen butik, giver vi dig rammerne for at lykkes. Gennem uddannelse, sparring og unikke finansieringsmuligheder hjælper vi dig med at gøre drøm til virkelighed – i dit tempo og med respekt for dine ambitioner.

Hos Dagrofa leder vi efter driftige mennesker med lyst til at tage ansvar, skabe gode arbejdspladser og gøre en forskel lokalt. Du bestemmer selv, hvor stor din butik skal være, hvor mange medarbejdere du vil have – og hvor ambitiøs din rejse skal være.

Du bestemmer selv – vi støtter dig hele vejen:

  • Antal medarbejdere: fra 2 til 200
  • Omsætning: fra 10 mio. kr. til 250 mio. kr.
  • Dagrofa hjælper med IT, HR, økonomi og salg
  • Mulighed for støtte fra KFI til udvikling af din butik
  • Mulighed for at købe egen butik med en relativt lav startinvestering – afhængigt af butiksformat

Med mere end 550 dagligvarebutikker over hele Danmark står Dagrofa bag stærke kæder som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Fælles for dem alle er friheden til at være selvstændig – og trygheden i at have et fællesskab og stærkt bagland.

Nye ledige stillinger

Se alle stillinger her
Jobtype
Jobtype
Arbejdssted
Arbejdssted
Afdeling
Afdeling

Hvilken hjælp får du fra Dagrofa servicekontor, når du skal starte egen butik

Når du tager springet og bliver selvstændig købmand, står du ikke alene. Som en del af Dagrofa-fællesskabet får du en tryg og gennemarbejdet start, hvor vi hjælper dig godt fra begyndelsen og støtter dig hele vejen.
Alt efter butiksformat kan dit opstartsforløb blandt andet omfatte:

  • Et individuelt opstartsforløb, tilpasset netop dig og din butik
  • En grundig faglig vurdering af den butik, du skal overtage
  • Tæt tilkobling af nøglepersoner inden for drift, ledelse/HR og økonomi
  • Opstart af en mentorordning med en erfaren købmand

Den faglige vurdering af butikken giver et nuanceret billede af både styrker, udviklingspunkter og potentiale. Sammen kan vi udarbejde en realistisk forretningsplan, så der er klare forventninger til de første 6–12 måneder og tryghed i de beslutninger, du står overfor.

Vi lægger stor vægt på personlig og målrettet sparring. Derfor bliver du tilkoblet nøglepersoner, som kender detailbranchen indgående og kan rådgive dig om både drift, ledelse, HR og økonomi – altid med respekt for, at det er din butik og dine ambitioner, der er i centrum.

Derudover kan du få tilknyttet en mentor – en erfaren købmand fra samme kæde, som med succes driver sin egen butik. Mentorerne er nøje udvalgt, så du får sparring af høj kvalitet og adgang til værdifuld erfaring fra én, der allerede har stået dér, hvor du står nu.

Købmandsuddannelsen
Bliv helt klar til at drive din egen butik

Købmandsuddannelsen hos Dagrofa er for dig, der drømmer om at tage det næste skridt – fra stærk leder til selvstændig købmand. Her klæder vi dig på med viden, overblik og selvtillid til at tage det fulde ansvar for din egen forretning.

På et intensivt forløb over ét år får du på 18 undervisningsdage de værktøjer og den indsigt, du har brug for. Du arbejder med alt fra økonomi og forretningsforståelse til ledelse og udvikling af dit team – altid med afsæt i virkeligheden og de udfordringer, du møder som købmand.

Undervisningen kombinerer teori med praksis og giver dig mulighed for at sparre med både undervisere, specialister og andre kommende købmænd. Det er et forløb, hvor du ikke bare lærer – men også udvikler dig, afklarer dine ambitioner og bliver klar til at stå på egne ben.

Lær om butikkerne

Let-Køb – Nærhed, service og kvalitet

Som købmand i Let-Køb driver du en lokal butik med fokus på det nære, det familiære og det nemme. Her handler det om at give kunderne hverdagsvarer til gode priser – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du bliver en del af lokalsamfundet, hvor personlig service og nærvær gør forskellen. I Let-Køb møder du kunderne i øjenhøjde og skaber den trygge, lokale butik, som alle har lyst til at handle i.

Læs mere her

Min Købmand – De små byers livsnerve

Som købmand i Min Købmand bliver du en central del af lokalsamfundet – og en drivkraft for fællesskabet. Kæden tæller over 160 butikker drevet af selvstændige købmænd og lokale ildsjæle, der skaber liv i de mindre byer. Her får kunderne det hele – uden at besøge dem alle. Sortimentet tilpasses lokale behov, og du får friheden til at drive din butik på dine egne værdier. Hos Min Købmand gør du en reel forskel for dit lokalområde.

Læs mere

SPAR – Hele Danmarks lokale supermarked

Som købmand i SPAR bliver du en del af en stærk kæde med lokale rødder og et bankende hjerte for det nære. SPAR har siden 1954 været drevet af selvstændige købmænd, der kender deres kunder og deres lokalsamfund. Her får kunderne friske danske råvarer, lokale produkter og priser, der matcher discount – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hos SPAR handler det om nærhed, ansvar og fællesskab – for det skal kunne betale sig at handle lokalt.

Læs mere

MENY – Danmarks madmarked

I MENY handler alt om mad. Her mødes passionerede MADarbejdere, faglærte specialister og selvstændige købmænd om én fælles mission: at give danskerne den bedste madoplevelse. Som købmand i MENY bliver du herre i eget hus – med frihed til at drive og udvikle din forretning uden indtjeningsloft. Vi tror på dit købmandsskab og belønner din indsats. MENY har Danmarks største udvalg af fødevarer, et stærkt brand og 100+ butikker – og vi vokser fortsat.

Læs mere

Hvad kræver det, at blive selvstændig købmand?

Som selvstændig købmand hos Dagrofa får du friheden til at drive din egen butik – og ansvaret, der følger med. Til gengæld er der heller intet loft over, hvor langt du kan nå, eller hvad du kan skabe.

Behovet for frie midler varierer fra butik til butik, men vi forventer, at du har noget kapital med. Det vigtigste er dog ikke kun det økonomiske udgangspunkt, men dit engagement, din lyst til at tage ansvar og din ambition om at gøre en forskel – både for forretningen og lokalsamfundet.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til os, så vi sammen kan gennemgå mulighederne i den konkrete butik, du er interesseret i. Her taler vi åbent om forventninger, rammer og potentiale, så du får et realistisk og trygt beslutningsgrundlag.

Derudover er der mulighed for økonomisk støtte gennem KFI Erhvervsdrivende Fond, som arbejder for at styrke den frie købmands position. KFI stiller både lokationer og finansielle ydelser til rådighed og har siden 2014 uddelt omkring 500 mio. kr. til udvikling, modernisering og udvidelse af butikker.

Mød købmændene

Købmændene er drivkraften i lokalsamfundet.
Her kan du læse mere og dykke ned i deres personlige rejser, udfordringer og succeser.

Læs alle vores historier her

Tuses lokale købmand: ”Det bedste er nærværet med kunderne”

Det selvstændige liv, muligheden for at påvirke forretningen og så at skabe det gode holdarbejde, er noget, der driver købmand Brian Johansen.

Læs mere

Ejer tre butikker i Vestjylland: Bliv købmand fordi du vil gøre en forskel

Peter Junge blev udlært i købmandsbutikken Min Købmand i Filskov tilbage i 1993. Undervejs i sin læretid sagde han til købmanden, at han en dag ønskede at overtage butikken fra ham.

Læs mere

Købmand med succes: Brian elsker at netværke

Købmandsportræt, Brian Mossalski Nielsen, Min Købmand Øster Bjerregrav

Læs mere

Købmandsdrømme: Du er selvstændig, men aldrig alene

Den to år gamle SPAR-butik i stationsbyen Tommerup på Fyn, har en købmand, som ved utroligt meget om kød. Faktisk var han slagter med egen butik i næsten 18 år, før han valgte at gå købmandsvejen. Baggrunden giver ham en særlig ballast, og oplevelsen giver daglig glæde og fornøjelse.

Læs mere

Købmand på landet: Frie tøjler og stærkt fællesskab

For Louise Skov blev en lang karriere i dagligvarehandlen i slutningen i 2022 skiftet ud med titlen som selvstændig købmand.

Læs mere

Vi har frihed til at tænke selv

I Dagrofa gør vi ikke som alle andre.
Vi gør det på vores måde

Laura Marie Larsen

Koncern HR direktør

Laura Marie Larsen

Koncern HR direktør

Vi eksperimenterer, afsøger nye veje og tør gå mod strømmene i branchen.
Vi er en arbejdsplads med mange forskellige mennesker, med stærke holdninger og individuelle kompetencer.

Det er vores store styrke og uanset, om vi slår vores daglige folder på lageret, på vejen, i butikken eller på kontoret, så er der én ting, der binder os sammen. At skabe madoplevelser for mennesker, og dem skaber vi bedst i fællesskab – på vores måde.

Fremhævede butikker til salg

Her kan du læse alt om de butikker vi har til salg i Danmark. Se salgsopstilling, købspris, adresse, kontaktperson og få meget mere at vide.

Se alle butikker til salg her

Min Købmand Hellested

Oprettet: 22.04.2026

Bygaden 18
4652 Hårlev

Se salgsopstilling

Spar Hobro

Oprettet: 15.10.2025

Forsythiavej 3
9500 Hobro

Se salgsopstilling

Privat: Let-Køb Ravsted

Oprettet: 15.10.2025
Skal nok udskiftes

Ravsted Hovedgade 77
Bylderup-Bov

Se salgsopstilling
Hvad er forskellen på vores kæder? Og dine muligheder som købmand?

MENY

Når ambitionerne er store – og friheden følger med

Som købmand i MENY får du fuld frihed til at drive din forretning – uden et loft over, hvor langt du kan nå. Her tror vi på dit købmandskab og på, at engagement, kvalitet og lederskab skal kunne mærkes både i butikken og på bundlinjen.

Du bliver leder for en mellemstor virksomhed med typisk 20–200 medarbejdere og et stort ansvar for både drift, mennesker og udvikling. Det kræver erfaring og stærke lederkompetencer – og til gengæld får du muligheden for at skabe en butik med tydelig profil, stærk kultur og høj faglighed.

Som MENY-købmand kan du vælge mellem tre ejerformer: selvstændig købmand, Dagrofa-ansat købmand eller I/S-købmand. Fælles for dem alle er friheden til at sætte din egen retning – med opbakning fra en erfaren organisation i ryggen.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvilken model der passer bedst til dig.

SPAR

Frihed til at drive – tryghed til at vokse

Som købmand i SPAR er du 100 % i kontrol med din egen butik. SPAR-konceptet giver dig et solidt fundament, men det er dig, der sætter retningen og driver en entreprenant agenda i hverdagen.

Du kan vælge den vej, der passer bedst til dig og din situation. Som selvstændig SPAR-købmand får du maksimal frihed – og det fulde ansvar. Du kan også være Dagrofa-ansat købmand og få samme ledelsesrum, men med mindre økonomisk risiko og en tæt partner i servicekontoret. Endelig giver franchisemodellen mulighed for at komme ind på markedet med en lavere startinvestering.

Uanset valget står du aldrig alene. Du bliver en del af et stærkt fællesskab og får tæt sparring med dygtige fagfolk, der kender både butikken og lokalsamfundet.

Min Købmand

Friheden til at forme butikken – og fællesskabet omkring den

I Min Købmand er alle købmænd selvstændige. Her tror vi på, at frihed, ejerskab og lokal forankring er drivkraften bag en stærk butik.

Du får et gennemprøvet koncept, gode indkøbsvilkår og en erfaren organisation i ryggen – samtidig med at du har friheden til at sætte dit eget præg på både sortiment, kultur og retning. Det er din butik, dine beslutninger og din succes.

Som købmand i Min Købmand bliver du ofte en central del af lokalsamfundet. Her handler det ikke kun om handel, men også om nærhed, relationer og om at skabe en butik, der gør en forskel dér, hvor den ligger.

Der er også mulighed for at åbne en borgerstøttet butik i samarbejde med lokalsamfundet – hvor man i fællesskab tager ansvar for den lokale livsnerve.

Let-Køb

Let‑Køb

En enkel model – med plads til dine ambitioner

I Let‑Køb er alle købmænd selvstændige. Konceptet er enkelt og fleksibelt – og giver dig mulighed for at drive din butik med stor frihed og overskuelighed.

Du får adgang til et stærkt fællesskab, fordelagtige indkøbsvilkår og en organisation, der står klar med sparring og støtte. Samtidig har du friheden til selv at definere din succes, din hverdag og dit ambitionsniveau.

Let‑Køb er for dig, der ønsker at være tæt på kunderne, have en tydelig lokal forankring og drive butik på egne præmisser – med trygheden af at have Dagrofa i ryggen.

Kontakt

HR SPAR & Min Købmand

HR SPAR & Min Købmand

Læs mere om købmænd her

Tuses lokale købmand: ”Det bedste er nærværet med kunderne”

Det selvstændige liv, muligheden for at påvirke forretningen og så at skabe det gode holdarbejde, er noget, der driver købmand Brian Johansen.

Læs mere

27-årige Mads forfølger en karriere i Dagrofa

Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikken i Roskilde fik 1. oktober en ny butikschef i form af 27-årige Mads Poulsen. Han er dog langt fra et nyt ansigt i hverken Dagrofa Foodservice eller i Dagrofa.

Læs mere

Bliv købmand

Vil du være omdrejnings-punkt for det lokale fællesskab?

Læs mere

Borgerstøttede butikker i vild vækst

Borgerstøttede butikker i vild vækst i Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.

Læs mere

Min Købmand-butik i Birkelse

Læs mere

Min Købmand-butik i Feldborg

Læs mere

Min Købmand-butik i Herrested-Måre

Læs mere

SPAR-butik i Vindinge

Læs mere