Fællesskab | Frihed | Karrierevej

Elev i Dagrofa

Gør dine styrker til din karriere – og bliv en del af noget større som elev i Dagrofa

Har du styr på taktikken, når du gamer med vennerne? Holder du overblikket på håndboldbanen? Eller dykker du ned i madlavning, kreative projekter eller i at hjælpe andre? Så har du allerede nogle af de styrker, der skal til for at få en butik til at spille.

Som elev i Dagrofa får du en elevuddannelse i butik på vores måde. Du bliver en del af holdet fra dag ét, får løn under uddannelsen og ansvar, mens du vokser. Her får du plads til at tænke selv, prøve dine idéer af og se dem blive til virkelighed i butikken.

Den ene dag hjælper du en kunde med at finde det helt rigtige. Den næste er du med til at gøre en afdeling klar, præsentere varerne, så de frister, eller få holdet godt gennem en travl dag. Undervejs lærer du meget mere end at fylde varer på hylderne: Du lærer om kunder, salg, mad, varer og om at drive en forretning.

Du lærer midt i virkeligheden i butikken – og bygger ny viden og nye oplevelser på under skoleopholdene sammen med elever fra hele landet. Jo mere du lærer, desto mere ansvar får du, og desto mere kan du sætte dit eget præg på hverdagen.

Og hvor kan uddannelsen som elev føre dig hen? Det behøver du ikke vide endnu. Måske vil du være specialist, lede din egen afdeling, blive butikschef, læse videre eller en dag drive din egen butik. Der er mange veje at gå – og vi hjælper dig med at finde den, der passer til dig og dine ambitioner.

I Dagrofa gør vi det på vores måde, og vi har skabt en helt særlig elevuddannelse med ekstraordinær læring og oplevelser. Uddannelsen er blevet til i samarbejde med KFI, Købmændenes Erhvervsdrivende Fond.

SE LEDIGE ELEVPLADSER HER
Vores uddannelser
SE LEDIGE ELEVPLADSER HER
Bliv elev i Dagrofa

En uddannelse med sammenhold, indflydelse og en klar karrierevej

Derfor skal du blive elev hos Dagrofa

Fællesskab 🤝

Du bliver en del af et hold, hvor alle har en rolle. Når tempoet stiger, løfter I i flok. Når din idé virker, deler I succesen. Og når noget driller, har du kolleger omkring dig, som hjælper dig videre. For de bedste arbejdsdage – og de bedste resultater – skaber I sammen.

Frihed 🚀

Ser du en smartere måde at løse en opgave på? Har du en idé til, hvordan varerne kan præsenteres, eller kunderne kan få en endnu bedre oplevelse? Så sig den højt. Hos os får gode idéer lov til at flytte sig fra tanke til butiksgulv. Du får tillid til at tage initiativ og ansvar for at føre idéerne ud i livet sammen med resten af holdet.

Karrierevej 🎯

Du starter som elev, men du behøver ikke slutte dér. Undervejs finder du ud af, hvad du er god til, og hvad du har lyst til at blive endnu bedre til. Måske vil du være specialist, lede din egen afdeling, blive butikschef, læse videre eller en dag drive din egen butik. Når du er klar til næste skridt, hjælper vi dig videre.

 

SE LEDIGE ELEVPLADSER HER
SPAR, Min Købmand og MENY elever laver mad i udendørs køkken

I Dagrofa gør vi det på vores måde

Vi gør ikke som alle andre – vi gør det på Vores Måde, med fokus på Frihed, Fællesskab og Resultater.

  • Frihed til at tænke selv: Vi tror på, at de bedste idéer opstår, når du får ansvar og plads til at tage initiativ.
  • Fællesskab betyder, at vi værner om relationer, taler sammen og løfter i flok for at finde de stærkeste løsninger.
  • Resultater driver os fremad: Vi holder forretningen sund, så vi kan bruge overskuddet på at udvikle både dig og nye idéer.

Uanset om du står i butikken, på lageret eller sidder på kontoret, får du ansvar, mulighed for at tage initiativ og et team i ryggen, der hepper på dig.
Sammen skaber vi hver dag bedre mad­oplevelser og udvikler både forretningen – og dig.

Mød os på Instagram

#dagrofaelev
Fra elev til at drive egen butik og ansvar for 20 medarbejdere på kun 3 år🤩

Drømmer du også om at drive din egen butik en dag? 
Så hop ind på dagrofa.dk/dagrofaelev og læs mere om elevuddannelse! 

#karriere #butikschef #udannelse #hvadkanjegblive #dagrofa
Mød Emmalina 👋
Hun startede som ungarbejder i SPAR Ans, blev salgsassistentelev – og er nu, som kun 20-årig, souschef med ansvar for 20 ungarbejdere 🚀

”Efter handelsgymnasiet troede jeg, at jeg skulle på universitetet og læse revisor eller noget i den stil, men jeg blev fanget af opgaverne i en dagligvarebutik.” 🛒✨

Under sin elevtid nåede hun i top-10 i hele landet med sin fagprøve om lokale produkter, der løftede omsætningen med næsten 20 % på én uge.

Købmand Nikolaj Buchholz siger det sådan: ”Emmalinas evne til at kombinere det kommercielle med det lokale gør hende til et forbillede.” 🙌

Fremtiden kan blive alt fra købmand til HR – men én ting er sikkert: Emmalina viser, hvor hurtigt man kan få ansvar og udvikle sig i Dagrofa. ⭐
Mød Jacob 👋
Han er elev i SPAR Ålbæk og drømmer om at blive selvstændig købmand 💡

Det hele startede med et sabbatår i butikken – som hurtigt blev til to. Her fandt Jacob ud af, at købmandslivet var det helt rigtige for ham.

”Jeg elsker ikke bare god mad – jeg elsker også kundekontakten og det at kende folk på fornavn,” fortæller han. 🛒❤️

Når uddannelsen er slut henimod slutningen af 2025, skal Jacob videre fra SPAR Ålbæk, der ligger 20 kilometer syd for Skagen.

”Der er flere ting i gang. Jeg får virkelig meget opbakning både af min egen købmand, af salgscheferne og af HR, så jeg har mange muligheder både i SPAR og i MENY.”
Her får du et sneakpeak på dit skoleophold som Salgs- og Handelselev hos Dagrofa 🙌
Her går du sammen med andre unge i fantastiske rammer. I kan både bade🏊🏻‍♂️, dyrke sport ⚽️, gå i sauna🧖🏻‍♀️, leje cykler🚴‍♂️, spille spil🎮, lave mad🍔, klatre🧗🏼‍♀️ – og vi kunne blive ved!

Der er kun en måde at opleve det på! Søg en stilling som elev i dag 🕺#karriere #hvadkanjegblive #udannelse #fællesskab #oplevelser #elev #dagrofa

Se ledige elevpladser i hele Danmark

0

Ledige elevstillinger lige nu

Elevpladser

Vi har masser af ledige elevstillinger i hele landet. Se om der er nogle spændende ledige stillinger i dit område ved at klikke på kortet.

Ledige elevstillinger lige nu

Vi har masser af ledige elevstillinger i hele landet. Se om der er nogle spændende ledige stillinger i dit område ved at klikke på kortet.

Mød Nuværende elever 

Mød Emmalina

Salgselev i Spar

Mød Rasmus

Salgselev i Spar

Læs mere om at blive elev

Om Dagrofa elev

Et fællesskab, der åbner døre

  • Frihed til at tænke selv – Vi tror på, at de bedste idéer opstår, når du får ansvar og plads til at tage initiativ.
  • Fællesskab og sammenhold – Uanset hvor du arbejder i Dagrofa, bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok.
  • Karriere med muligheder – Vi investerer i vores medarbejdere og tilbyder uddannelser og karriereveje, der åbner døre for din fremtid.
  • Gør en forskel i hverdagen – Hos os er du med til at skabe madoplevelser for mennesker og gøre en positiv forskel i lokalsamfundet.
  • Vi går vores egen vej – Vi tør eksperimentere, tænke nyt og gro sammen.

Hos Dagrofa er vi meget mere end bare en dagligvarekoncern

Vi er et fællesskab af passionerede mennesker, der brænder for at gøre en forskel. Vi driver nogle af Danmarks mest kendte supermarkedskæder, som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, men vores største styrke er vores mennesker. Vi tror på frihed, ansvar og muligheden for at tænke selv, for de bedste idéer opstår, når man tør gøre tingene på sin egen måde.

Hos Dagrofa får du frihed til at tage ansvar og udvikle dine egne idéer

Uanset om du arbejder i butikken, på lageret eller på kontoret, er du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål. Vi løfter i flok, fordi stærke fællesskaber skaber stærke resultater

Drømmer du om at blive en del af en virksomhed, hvor du kan udvikle dig og skabe din egen vej?

Hos Dagrofa investerer vi i vores medarbejdere. Vi tror på, at dygtige mennesker skaber stærke forretninger. Derfor tilbyder vi uddannelser og karriereveje, der giver dig mulighed for at vokse, uanset om du vil blive leder, specialist eller noget helt tredje.

Vil du være med til at skabe madoplevelser for mennesker og være en del af en arbejdsplads, hvor du kan tænke nyt, tage ansvar og gøre en forskel? Så er Dagrofa det rette sted for dig. Vi gør ikke som alle andre – vi gør det på vores egen måde.

Fællesskabet

Vi tager os af din ungdom i Dagrofa

Ungemiljøet i Dagrofa – Et fællesskab for fremtiden

Hos Dagrofa handler det ikke kun om at arbejde, det handler om at udvikle sig, få venner for livet og blive en del af et stærkt fællesskab. Selvom vi er en stor virksomhed med forskellige kæder, sørger vi for, at vores unge medarbejdere får et fedt sammenhold på tværs af butikker, afdelinger og landsdele.

Et stærkt fællesskab – også uden for arbejdet

Når du starter som elev i Dagrofa, bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vi samler alle vores elever til vores unikke skoleophold, hvor du møder dine medelever, får inspiration og lærer en masse – både fagligt og personligt. Det er her, du opbygger venskaber, du kan tage med dig videre i livet.

En uddannelse, der åbner døre

Hvert år ansætter vi op mod 200 elever – ikke kun i vores butikker, men også inden for områder som indkøb, økonomi, lager og logistik. Uanset hvilken vej du vælger, er én ting sikker: Du får ansvar, frihed og muligheder for at udvikle dig. Vi kombinerer din elevuddannelse med et akademifag i enten ledelse, salg eller konceptstyring, så du står stærkere, hvis du vil videreuddanne dig.

Vi har din ryg og sørger for, at du trives

I Dagrofa betyder trivsel alt. Vi tager os tid til at sikre, at du har det godt både fagligt og personligt. Vi holder løbende samtaler, hvor vi tager pulsen på din trivsel, fordi vi ved, at glade elever udvikler sig bedst.

Dine muligheder – du bestemmer retningen

En elevuddannelse i Dagrofa kan føre dig mange steder hen. Måske drømmer du om at blive slager, købmand eller butikschef? Måske vil du læse videre? Uanset hvad, giver vi dig et solidt springbræt til fremtiden.

Skoleopholdet

Læring, oplevelser og nye venskaber

  • Adrenalinsus og teamwork: Prøv kræfter med high rope-klatretårn, paddleboard eller bueskydning – aktiviteter, der styrker dit samarbejde og din selvtillid.
  • Strand og sport: Slap af ved stranden eller udfordre dine venner i volley, fodbold, bordtennis eller billard.
  • Hygge og fællesskab: Sæt dig med dine med-elever ved bålstederne eller lav mad sammen i vores inde- og udekøkkener.
  • Gaming og Esport: Er du til gaming? Vi har også Esport-faciliteter, hvor du kan udfordre dine nye venner.
  • Hold dig aktiv: Træn i fitnesscenteret, test dine skills i sportshallen eller tag et spil på vores forskellige sportsbaner.

At være elev i Dagrofa handler ikke kun om at lære

Det handler om at opleve, udvikle sig og have det sjovt. Når du starter din elevuddannelse, er en del af uddannelsen at komme på skoleophold, hvor teori og praksis går hånd i hånd, og hvor du får minder for livet sammen med dine nye venner.

I løbet af din elevtid vil du komme på skoleophold, hvor du får stærk faglig viden inden for dit område uanset om du er i butik, logistik eller foodservice. Vi kobler klassisk skoleundervisning med hands-on erfaring, så du lærer ved at gøre. Det betyder, at du ikke kun sidder i et klasselokale, men får muligheden for at eksperimentere, afprøve dine færdigheder og blive skarpere i dit fag.

Vores skoleophold handler ikke kun om bøger og faglige opgaver. Vi sørger for, at du også får tid til at slappe af, hygge dig og bygge venskaber, der holder langt ud over din elevtid. Derfor afholdes en del af opholdet på Mommak, hvor der er fede faciliteter til både sport, action og hygge.

Hos Dagrofa ved vi, at et stærkt fællesskab skaber de bedste resultater. Derfor prioriterer vi, at du får oplevelser, der binder dig sammen med dine med-elever. Det er her, du skaber relationer, der kan vare hele livet – både som ven og kollega.

Er du klar til et skoleophold, der kombinerer faglighed, oplevelser og venskaber? Så er Dagrofa stedet for dig!

SE LEDIGE ELEVPLADSER HER

Skab den karriere du drømmer om

Kontakt

I Dagrofa er der plads til dig, dine idéer og din udvikling – både som fagperson og menneske.

Laura Marie Larsen

Koncern HR-direktør

Laura Marie Larsen

Koncern HR-direktør

Har du spørgsmål til nogle af vores elevuddannelser eller er du interesseret i at vide mere?

 

Kontakt os på:

E-mail: dagrofaelev@dagrofa.dk.

 

 

Ledige elevpladser

Jobtype
Jobtype
Arbejdssted
Arbejdssted
Afdeling
Afdeling