MENY
RØNNE

Vil du stå i spidsen for hele Bornholms MADmarked – og være med til at gøre MENY til Danmarks stærkeste dagligvarebrand?

Oprettet: 22.10.2025
Interesseret?

Købspris

Velkommen til MENY – en del af Dagrofa

MENY er en del af Dagrofa-koncernen og arbejder målrettet på at blive Danmarks stærkeste dagligvarebrand.

MENY holder af mad og mennesker – og leverer kvalitet, faglighed og kundeservice i særklasse.

I MENY kaldes medarbejderne for MADarbejdere – fordi fagstolthed, passion og samarbejde er en del af hverdagen. Medarbejderne hjælper hinanden, støtter hinanden og udvikler sig sammen – altid med kunden og MADoplevelsen i centrum.

MENY er især kendt for sit store udvalg af ferskvarer – fra kød og fisk til delikatesse, ost, frugt og grønt – samt et af landets stærkeste vinsortimenter. Kæden består af 116 butikker og over 5.000 faguddannede MADarbejdere.

Om MADmarkedet i Rønne

MENY Rønne er et markant og veletableret MADmarked med høj lokal opbakning og et stærkt kundegrundlag. Butikken er gennemrenoveret og fremstår lys, moderne og inspirerende – med fokus på madglæde, indbydende afdelinger og et bredt kvalitetsudvalg.

Butikken er ejet af KFI Erhvervsdrivende Fond, som også ejer Bornholmercentret – hvor MENY-butikken er et centralt omdrejningspunkt. I dag beskæftiger MADmarkedet 31 engagerede MADarbejdere.

Din nye hverdag som købmand

Som selvstændig købmand i MENY får du både ansvar og frihed til at drive og udvikle din egen butik – i tæt samspil med dit team og lokalsamfundet.
Du har det overordnede ansvar for drift, MADarbejdere og forretningens udvikling – med opbakning fra en stærk kæde og et solidt netværk.

Dine opgaver inkluderer bl.a.:

  • Lede, udvikle og motivere et engageret team på tværs af afdelinger
  • Sikre høj butiksstandard og stærke kundeoplevelser
  • Arbejde strategisk med sortiment, kampagner og indkøb
  • Sætte ambitiøse og realistiske udviklingsmål
  • Styre økonomi, budget og driftsoptimering
  • Gøre MENY til det stærkeste dagligvarebrand på Bornholm – med særligt fokus på ferskvarer
  • Igangsætte og forankre lokale tiltag, der skaber nærhed og relevans
  • Opbygge og pleje relationer – både internt og eksternt
Hvem er du?

Du har solid erfaring fra en ledende stilling i dagligvare- eller conveniencebranchen – og kan dokumentere stærke resultater. Du er en inspirerende leder og har et naturligt købmandsgen.

Det forventes, at du: 

  • Motiverer og udvikler medarbejdere – og skaber arbejdsglæde
  • Har overblik, struktur og flair for det menneskelige og lokale
  • Er kundeorienteret og skaber indkøbsoplevelser i særklasse
  • Trives med ansvar og frihed
  • Har gennemslagskraft og et højt energiniveau
Det får du hos MENY
  • Muligheden for at drive Bornholms største og mest komplette MADmarked
  • En moderne, renoveret butik med store udviklingsmuligheder
  • Sparring og opbakning fra Dagrofa og MENY-kæden
  • En stærk og engageret ejer i form af KFI Erhvervsdrivende Fond