Ny adm. dir. i Aarstiderne

vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk

Aarstiderne

ARTIKEL

3.7.2025 13:33:28 CEST

Alle artikler

Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.

Den erfarne leder Dorte Tandrup vil fra den 18. august 2025 stå i spidsen for Aarstiderne som ny administrerende direktør og lede den økologiske fødevarevirksomhed ind i fremtiden.

”Dorte Tandrup har den helt rette kombination af erfaringer i bagagen til at lede Aarstiderne ind i den næste fase. Hun har senest været en del af topledelsen i Coop og forinden vist stærke kompetencer inden for kommerciel udvikling af abonnementsforretninger både i Viaplay og i TDC. Dorte har en knivskarp digital værktøjskasse, en tung ledelsesbaggrund og erfaring med både innovation og grøn omstilling, som begge er hjørnesten i Aarstidernes forretning. Jeg ser meget frem til at tage hul på samarbejdet”, siger Tomas Pietrangeli, bestyrelsesformand i Aarstiderne og koncernchef i Dagrofa.

Dorte Tandrup træder ind i Aarstiderne på et spændende tidspunkt, hvor virksomhedens nye strategi ”Lyst til flere grønne måltider” for alvor er ved at blive rullet ud. I strategien fokuseres på udviklingen af flere grønne måltidstilbud, styrkelse af partnerskaber og at gøre måltidskasserne endnu mere relevante især for børnefamilier. Samtidig intensiveres arbejdet med at bringe Aarstidernes økologiske frugt, grønt og specialvarer tættere på kunderne gennem åbningen af shop-in-shops i alle landets Meny-butikker.

”Jeg har stor respekt for det, som Aarstiderne har bygget op. Virksomheden har fra begyndelsen været frontløber på økologi, grøn mad, kvalitet og smag. De har en helt særlig sans for produktinnovation og digital udvikling, som jeg længe har fulgt på sidelinjen. Teamet har gjort det fantastisk og skabt et stærkt fundament for den næste tid, hvor vi sammen skal give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk i hverdagen. Jeg ser frem til sammen med dem og Dagrofa at bidrage til næste skridt på rejsen”, siger Dorte Tandrup.

Aarstiderne A/S leverer 100 % økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til tusindvis af husholdninger i Danmark og Sverige hver uge. Virksomheden har siden 1999 været en pionér inden for udbredelsen af økologi og grønne måltider. I december 2024 blev Aarstiderne A/S købt af Dagrofa A/S, som overtog det fulde ejerskab.

Dagrofa A/S er en af Danmarks førende fødevarekoncerner og står bag kæder som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Koncernen driver både detail, grossist og foodservice og arbejder målrettet med at give de bedste madoplevelser.

Om Dorte Tandrup

• CMO og EVP for Kunder, Marketing og Digital i Coop

• Direktør for salg og marketing i Boozt Group

• VP for salg og marketing i Viaplay Group

• Direktør for TDC Marketing

• 10 år på reklamebureauet Nørgård Mikkelsen

• Diverse bestyrelsesposter

• Cand.negot, International Business and modern languages

• Bor med familien i Nordsjælland

Historier

Læs mere om Dagrofa

Det er her, du holder dig opdateret om, hvad der sker i vores verden. Vi har samlet nyheder, pressemeddelelser og artikler på et sted, så du nemt kan finde det hele.

Læs alle
For tredje år i træk løb MENY med sejren i B.T.s afstemning om Årets Supermarked. Kædedirektør Richo Boss modtog prisen sammen med købmand Tim Velic og medarbejdere i MENY Toften i Valby.

Meny kåret til årets supermarked

Tredje år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i medies afstemning. MENY lægger stærkt fra land. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i året, der gik. Danmarks 18 største dagligvarekæder var med i afstemningen.

22. januar 2026

Læs mere

MENY kåres som Danmarks stærkeste dagligvarebrand

Efter næsten et årti år med konstante forbedringer, indtager MENY nu førstepladsen, som danskernes stærkeste supermarkedsbrand. MENY skubber dermed Rema 1000 ned fra den trone, som kæden ellers har haft nærmest patent på 9 år i træk.

13. september 2025

Læs mere

Dagrofa tager nye skridt for at hente talenterne

Med mere end 112.000 fuldtidsansatte i detailhandlen, er der konstant brug for nye talenter. Årgangene bliver mindre og mange andre brancher kæmper om de samme unge. Derfor skruer Dagrofa op for jagten på talenter med en række tiltag.

15. september 2025

Læs mere
Sammen med borgerne har Dagrofa åbnet mere end 115 borgerstøttede dagligvarebutikker siden 2016. Herrested-Måre nær Nyborg fik sin Min Købmand i april 2025.

Dagrofa giver 8 millioner kroner til nye butikker på landet og understreger samfundsløfte

Dagrofa fortsætter sin donation til landsbypulje. Sidste års pulje blev tømt, og fødevarekoncernen understreger viljen til at arbejde for butikker på landet

12. juni 2025

Læs mere
Samarbejdet mellem Lagkagehuset og Dagrofa bliver nu endnu mere tæt. Fra venstre Joachim Knudsen, adm. direktør, Lagkagehuset, Richo Boss, kædedirektør, MENY, Lisa Rossen, managing director Denmark, Lagkagehuset, Tomas Pietrangeli, koncernchef Dagrofa, Michael Christensen, adm. direktør, Dagrofa Foodservice.

Dagrofa og Lagkagehuset indgår partnerskab

Lagkagehuset har underskrevet deres hidtil største samarbejdsaftale. Valget er faldet på fødevarekoncernen Dagrofa. Fremover skal Dagrofa Foodservice levere fødevarer til bagerkædens 108 danske butikker, og bagerkæden udbygger MENY-samarbejdet med yderligere 10 shop-in-shop-butikker og en fælles ambition om at løfte den danske madscene.

08. maj 2025

Læs mere
Sammen med borgerne har Dagrofa åbnet mere end 115 borgerstøttede dagligvarebutikker siden 2016. Herrested-Måre nær Nyborg fik sin Min Købmand i april 2025.

Aarstiderne er flyttet ind i de første MENY-butikker

Aarstidernes lækre økologiske produkter har været at finde i de første MENY-butikker siden dagene op til påske. Salget oversteg forventningerne, og senere på året kommer alle MENY-butikker til at føre en lang række af Aarstidernes egne varer samt selvfølgelig frugt og grønt.

25. april 2025

Læs mere