Pressemeddelelse

Ny aftale mellem Norlys og Dagrofa føjer hundredvis af ladepunkter til Danmarkskortet

BÆREDYGTIGHED

MILJØ

2.8.2024 17:20:46 CEST

Norlys og Dagrofa har indgået en aftale, der betyder, at Norlys opsætter ladestandere ved en lang række af koncernens forretninger. Målet er at gøre livet lettere for handlende elbilister.

Nu bliver det endnu mere attraktivt for elbilister at handle i eksempelvis MENY eller ved en SPAR-købmand.

Norlys og dagligvarekoncernen Dagrofa har nemlig indgået en aftale, der betyder, at Norlys opsætter ladestandere ved flere end 50 af Dagrofas forskellige lokationer.

Da hver ladestander har to udtag føjer Norlys altså mere end 100 ladepunkter til Danmarkskortet.

I Norlys vil vi gerne tage ansvar for at skabe et åbent ladenetværk, der når helt ud i lokalsamfundene, så flere danskere får øjnene op for skiftet til elbil. Dagrofa råder over nogle unikke lokationer i den henseende, og derfor skaber vi med denne aftale flere lokale lademuligheder, hvor bilisterne kan bruge ladetiden til at handle ind, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Alle Norlys’ offentlige ladestandere drives som åbne netværk med gennemsigtige priser, der er ens for alle, hvad enten de er ladekunde hos Norlys eller ej.

Madunivers og opladning. Aftalen mellem Dagrofa og Norlys betyder, at der opsættes hurtig- eller lynladere ved flere MENY-forretninger og SPAR-købmand samt lokationer i selve koncernen.

Sideløbende indleder Norlys en dialog om mulighederne for at opsætte ladestandere med de selvstændige eller borgerdrevne købmænd i Dagrofa-koncernen, heriblandt kæderne MinKøbmand og Let Køb. Derfor kan antallet af ladestandere potentielt blive markant højere.

Vi ved, at vores købmænd spiller en stor rolle for deres lokalsamfund, og derfor giver det rigtig god mening, at vi bidrager til at gøre det let at lade lokalt. Vores butikker er i forvejen kendetegnet ved kvalitet, lokal tilstedeværelse og fællesskab, og de værdier – som vi deler med Norlys – fremtidssikrer vi, når kunderne kan gå på opdagelse i vores univers af madoplevelser og komme ud til en bil med fuldt batteri, siger Brian Videbæk, der er direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa.
De mange ladestandere sættes i drift løbende, og de første ventes at være i drift inden årets udgang.

 

Historier

Læs mere om Dagrofa

Det er her, du holder dig opdateret om, hvad der sker i vores verden. Vi har samlet nyheder, pressemeddelelser og artikler på et sted, så du nemt kan finde det hele.

Læs alle

Ansvarlig menu

Hvordan Dagrofa Foodservice brænder for at gøre det hele lidt bedre.

06. oktober 2024

Læs mere

Borgerstøttede butikker i vild vækst

Borgerstøttede butikker i vild vækst i Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.

16. september 2024

Læs mere

Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider

Organisationen JunkFood hjælper hver dag Københavns gadefolk ved at kokkerere varme og nærende måltider.

09. februar 2024

Læs mere

Med entreprenant kultur

Dagrofa sætter en tyk streg under sin entreprenante kultur med stor selvstændighed blandt andet hos koncernens mere end 535 butikker og 14.000 medarbejdere.

11. september 2024

Læs mere

Om kæderne

Dagrofa har etableret sig som en central aktør i det danske dagligvaremarked ved at forbinde sine kæder tæt med lokalsamfundene i hele landet.

06. oktober 2024

Læs mere