Østerlars har fået sin
egen Min Købmand

En ny butik

En historisk dag for Østerlars
Den 12. september 2024 blev en særlig dag for Østerlars på Bornholm. Byen bød nemlig velkommen til sin nye dagligvarebutik, Min Købmand. Åbningen markerede ikke blot starten på en ny butik, men også en milepæl som den første Min Købmand på hele Bornholm.
Moderne faciliteter og et bredt sortiment

Stor opbakning fra lokalsamfundet
Butikken er resultatet af et stærkt lokalt engagement. En gruppe initiativrige borgere gik sammen for at sikre de tidligere Dagli’ Brugsen lokaler, hvilket gjorde det muligt at genåbne butikken med moderne faciliteter og et bredt sortiment, der afspejler både lokale behov og nutidens indkøbsvaner.
Åbningen blev fejret med stor opbakning fra lokalsamfundet og en tale af Esben Keller, kædedirektør i Spar og Min Købmand.
Faglighed og nærværd

En købmand med lokale rødder
Bag disken står Camilla Koefoed, en ægte bornholmer med dybe rødder i øens kultur. Hun bringer både faglighed og nærvær med sig i rollen som købmand, og hendes vision for butikken rækker langt ud over det sædvanlige.
Et af hendes centrale fokusområder er ”Det Kolde Køkken”, hvor der dagligt tilbydes friske salater og hjemmelavede sandwichs. Det er et tiltag, der allerede har vakt stor begejstring blandt både lokale og besøgende. Derudover har hun fokus på en varieret grøntafdeling, der kan inspirere til nye måltider.
Lidt for alle

Et naturligt stop for cyklister og lokale
Butikken er placeret tæt ved en populær cykelsti, hvilket gør den til et oplagt stop for cyklister, turister og lokale. Her kan man ikke blot få handlet dagligvarer, men også nyde en hurtig og sund bid mad, inden turen går videre. Den nye indretning og det indbydende sortiment gør det nemt og attraktivt at handle lokalt.