Tredje år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i medies afstemning

For tredje år i træk løb MENY med sejren i B.T.s afstemning om Årets Supermarked. Kædedirektør Richo Boss modtog prisen sammen med købmand Tim Velic og medarbejdere i MENY Toften i Valby.

MENY

ARTIKEL

22.1.2026 11:15:41 CET

Alle artikler

Tre på stribe. MENY er Årets Supermarked 2025.
Det har B.T.s læsere bestemt i en afstemning, der har løbet i de første uger af januar. Afstemningen begyndte med 18 dagligvarekæder og sluttede med to semifinaler og en finale, hvor MENY altså løb med den samlede sejr.
Det er tredje år i træk, at MENY tager førstepladsen i kåringen, og den kommer ovenpå et 2025, hvor kæden modtog adskillige hæderspriser hen over året.

Kædedirektør Richo Boss var derfor godt tilfreds, da han onsdag modtog diplomet på vegne af hele MENY ved en overrækkelse i MENY-supermarkedet Toften i Valby.

“Vi er utroligt glade for at tage den her skalp, Det betyder meget for os, at kunderne kvitterer for den indsats, vi hver dag gør for at skille os ud i et hårdt marked,” siger Richo Boss.

”Vi har lagt os på en position, hvor vi med stor faglighed hver dag gør en indsats for at inspirere og tilbyde lækre varer samtidig med, at vi også har et stærkt prisprogram på over 400 varer, der giver konkurrencedygtige priser i et direkte match mod discount. Det kvitterer kunderne for, og det vil jeg gerne sige tak for. Både til kunderne og til B.T’s læsere,” siger han.

Sidste efterår tog MENY også førstepladsen i den store “brand-undersøgelse” af Loyalty Group som Danmarks stærkeste dagligvarekæde. Efter 10 år med uafbrudt fremgang kom den hæder allerede i år 1 i en tre-årig strategi, hvor MENY stræber efter at cementere sig som danskernes foretrukne dagligvarekæde.

“Vi er danskernes madmarked, og det sætter vi en ære i. Vi insisterer på at ville inspirere og   være med til at udvikle dansk madkultur. Vores MADarbejdere rundt om i butikkerne er passionerede og knivskarpe i forhold til de produkter, vi sælger, og de gør hver dag en kæmpe indsats for at yde vores kunder den bedste service og tilbyde dem en bred variation af lækre varer. Det er i høj grad deres fortjeneste at vi har vundet både denne og de tidligere priser,” siger kædedirektøren, der også understreger, at ingen i MENY kommer til at hvile på laurbærrene efter denne kåring.

“Hver eneste gang en kunde træder ind i en af vores butikker, skal vi vise os fra vores bedste side. Butikken skal være i topform, og vi skal være klar til at tage imod dig. Vi har mange planer og ideer for både i år og de kommende år,” siger Richo Boss.

Med de to nye butikker i Roslev og Hornslet, som kom til ved årsskiftet, består MENY af 117 butikker fordelt over hele landet.

Historier

Læs mere om Dagrofa

Det er her, du holder dig opdateret om, hvad der sker i vores verden. Vi har samlet nyheder, pressemeddelelser og artikler på et sted, så du nemt kan finde det hele.

Læs alle

Bliv købmand

Vil du være omdrejnings-punkt for det lokale fællesskab?

07. oktober 2024

Læs mere

Dagrofa Logistik og Løvbjerg

Supermarkedskæden Løvbjerg og Dagrofa Logistik fortsætter samarbejdet i yderligere seks år. Dermed får Løvbjergs kunder fortsat glæde af Dagrofas stærke varer.

05. december 2023

Læs mere

Dagrofa køber Aarstiderne

Købet af Aarstiderne er et vigtigt element i Dagrofas ambition om at være de bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer – specielt på frugt og grønt.

28. oktober 2024

Læs mere

Om kæderne

Dagrofa har etableret sig som en central aktør i det danske dagligvaremarked ved at forbinde sine kæder tæt med lokalsamfundene i hele landet.

06. oktober 2024

Læs mere

Junkfood

Hvad gør man, når en epidemi lukker din restaurant og køkkenet pludselig står tomt?. Hvad gør man, når en epidemi lukker din restaurant, og køkkenet pludselig står tomt? Man iværksætter sin mangeårige ambition, om at lave mad til dem, for hvem et måltid ikke er en selvfølge. Sådan gjorde michelin-kok og medejer af Alchemist Rasmus Munk i marts 2020. Her blev projektet JunkFood vakt til live, og sammen med et hav af frivillige kokke leverede Rasmus dagligt gratis varme måltider til gadens folk i København.  

06. oktober 2024

Læs mere

KFI

KFI vil arbejde for at få flere kvinder blandt landets selvstændige købmænd

03. september 2024

Læs mere