Ny undersøgelse:

MENY kåres som Danmarks stærkeste dagligvarebrand

MENY

ARTIKEL

13.9.2025 13:30:03 CEST

Alle artikler

Efter næsten et årti år med konstante forbedringer, indtager MENY nu førstepladsen, som danskernes stærkeste supermarkedsbrand. MENY skubber dermed Rema 1000 ned fra den trone, som kæden ellers har haft nærmest patent på 9 år i træk.

I en ny stor undersøgelse af danskernes opfattelse af supermarkederne, vinder MENY-kæden nu 5 ud af 8 områder som fx tillid, økologi og image. Dette har været med til at sikre den samlede førsteplads.

Undersøgelsen viser, at MENY har landets mest tilfredse og loyale kunder, og kæden vinder igen i år på områderne bedste produktkvalitet og økologi. I år tager MENY-kæden også plads på toppen, når det handler om image, tillid og tilgængelighed. Derudover, vurderer danskerne i lighed med sidste år, at MENY er den mest attraktive supermarkedskæde.

Det viser Loyalty Groups store årlige undersøgelse af dagligvarehandlen – Loyalty Group BrancheIndex 2025 blandt 4.694 danske kunder.

“Det er simpelthen en fantastisk nyhed, jeg kan næsten ikke få armene ned. REMA1000 har år efter år vundet den pris, men nu er det en ny æra – og det er en kæmpe ære, at kunderne bedømmer os så flot. Vi har de sidste ti år knoklet dag efter dag, på at være Danmarks Madmarked. Jeg er utrolig stolt af alle købmænd og MADarbejdere i vores 116 butikker som hver dag, med et smil, servicerer vores kunder. Selv om vi nu er nummer et, vil vi stadig være ydmyge om, at vi skal arbejde hårdt og arbejde for at bevise, at vi i MENY inderligt ønsker at skabe den bedste indkøbsoplevelse,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.

Supermarkedskæden MENY har i år 10-års jubilæum i Danmark. De seneste år, har kæden desuden i årets undersøgelse skabt markant fremgang på området Samfundsansvar, hvor man nu tager en podieplads.

Hæderen kommer oveni, at mediet B.T.s læsere de seneste to år i træk har kåret MENY, som ”Årets Supermarked.”

Om udviklingen siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group:

”Gennem årene har MENY mindsket forspringet til Rema 1000, og det er markant, at MENY er den eneste kæde i top-fem, som har haft konstant fremgang de seneste tre år. MENYs konstante fremgang viser, at danskerne også ønsker et endnu bredere sortiment med dertilhørende høje niveau af kundebetjening, samtidig med, at man anerkender, at kæden også har et prisprogram, der virker – altså priser, der på en lang række varer matcher med discount. Det bliver spændende at følge MENYs resultater i de kommende år.”

Richo Boss glæder sig over at vinde den fornemme ære som Danmarks stærkeste supermarkedsbrand og de mange områder, men han glædes også over området servicekvalitet, hvor MENY vinder på spørgsmålet “De ansatte i min primære dagligvarekæde er professionelle”.

”I MENY tror vi på den gode faglige service fra vores MADarbejdere, betjente slagter- og delikatesseafdelinger, et bredt udvalg af kvalitetsprodukter, så du også bliver inspireret og, hvis du har lyst kan få en nem ret med hjem. Denne anerkendelse betyder ganske enkelt, at kunderne nu ser og værdsætter det vi gør. Men, vi vil blive ved med at arbejde med prisprogrammer som vores Hverdagspris, hvor vi tilbyder minimum 400 varer til en pris der matcher discount, gode tilbud og generelt konkurrencedygtige priser, så kunderne kan se, at vi også giver god værdi for pengene. Jeg vil gerne slutte med at sige en stor tak til vores kunder, ” siger Richo Boss.

Kædedirektøren er ikke i tvivl om, hvor hans fortsatte fokus vil være. MENY vil videreføre deres prioritering på god produktkvalitet til konkurrencedygtige priser samt faguddannede og serviceorienterede MADarbejdere.

Fakta

MENY vinder Loyalitetsindekset i Loyalty Group BrancheIndex 2025

  1. MENY: 70 point
  2. REMA 1000: 67 point
  3. LIDL: 63 point

 

MENY vinder følgende områder i Loyalty Group BrancheIndex 2025 (5 ud af 8 mulige):

  • Tillid
  • Image
  • Produktkvalitet
  • Økologi
  • Tilgængelighed

 

Om MENY Danmark

MENY har 116 butikker fordelt over hele Danmark, og antallet er stigende. I MENY finder du altid delikatesseafdeling, slagter, bager samt veluddannet personale med stor faglig viden om de enkelte varegrupper. Aarstidernes økologiske varer findes nu i en lang række MENY-butikker, og bliver rullet ud til alle landet MENY-butikker i de kommende måneder.

 Om Loyalty Groups BrancheIndex Dagligvarer 2025

Loyalty Group hjælper virksomheder med at øge indtjeningen gennem et øget fokus på kundeloyalitet. Loyalty Group har mere end 20 års erfaring med at analysere og udvikle kundeloyalitet i stort set alle typer af brancher.

Loyalty Groups årlige brancheundersøgelse for dagligvarebutikker, BrancheIndex, afdækker danskernes loyalitet og tilfredshed over for deres dagligvarekæde. Undersøgelsens spørgsmål afsøger kundernes loyalitet, tilfredshed og holdninger til deres dagligvarer.

Undersøgelsens deltagere har i august 2025 besvaret et online spørgeskema. I alt har 4.694 danske dagligvarekunder besvaret undersøgelsen.

Historier

Læs mere om Dagrofa

Det er her, du holder dig opdateret om, hvad der sker i vores verden. Vi har samlet nyheder, pressemeddelelser og artikler på et sted, så du nemt kan finde det hele.

Læs alle

Dagrofa Logistik udvider i Baltikum: First Price lanceres i Estland

Den estiske supermarkedskæde Selver har taget First Price ind til at dække deres discountsortiment. Aftalen markerer et vigtigt skridt i Dagrofa Logistiks internationale vækststrategi.

14. marts 2025

Læs mere

Dagrofa overgår igen sig selv med bedste driftsindtjening i nyere tid

Dagrofa kom ud af 2024 med 495 mio. kr. i driftsindtjening, hvilket er det bedste resultat i to årtier og mere end 16 procent bedre end året før. Særligt MENY har klaret sig godt.

19. marts 2025

Læs mere

Dagrofa tager nye skridt for at hente talenterne

Med mere end 112.000 fuldtidsansatte i detailhandlen, er der konstant brug for nye talenter. Årgangene bliver mindre og mange andre brancher kæmper om de samme unge. Derfor skruer Dagrofa op for jagten på talenter med en række tiltag.

15. september 2025

Læs mere
Bæredygtighedschef Tenna Skov Thorsted og koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli, præsenterer koncernens nye samlede bæredygtighedsprogram.

Dagrofa sætter tal og ambitioner på bæredygtighed

Dagrofa sætter nye mål for sit arbejde med bæredygtighed og bekræfter ambitionen om at drive en mere bæredygtig fødevarevirksomhed. Programmet ”Grobund for mere” fokuserer på en række samlende punkter for koncernen.

05. februar 2026

Læs mere
For tredje år i træk løb MENY med sejren i B.T.s afstemning om Årets Supermarked. Kædedirektør Richo Boss modtog prisen sammen med købmand Tim Velic og medarbejdere i MENY Toften i Valby.

Meny kåret til årets supermarked

Tredje år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i medies afstemning. MENY lægger stærkt fra land. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i året, der gik. Danmarks 18 største dagligvarekæder var med i afstemningen.

22. januar 2026

Læs mere

MENY kåres som Danmarks stærkeste dagligvarebrand

Efter næsten et årti år med konstante forbedringer, indtager MENY nu førstepladsen, som danskernes stærkeste supermarkedsbrand. MENY skubber dermed Rema 1000 ned fra den trone, som kæden ellers har haft nærmest patent på 9 år i træk.

13. september 2025

Læs mere