Pressemeddelelse
Med entreprenant kultur lægger Dagrofa fundamentet til fremtiden
11.9.2024 17:19:26 CEST
Dagrofa sætter en tyk streg under sin entreprenante kultur med stor selvstændighed blandt andet hos koncernens mere end 535 butikker og 14.000 medarbejdere.
Dagrofa har haft en række succesrige år med god fremgang i regnskaberne. For at nå skridtet videre, ser koncernen nu på de kendetegn, der gør Dagrofa forskellig fra konkurrenterne, og det er summen af mange ting.
Dagrofa har derfor lanceret ’vores måde’ som beskriver en klar holdning til hvordan man i koncernen ønsker at arbejde sammen og hvilke forventninger man har til hinanden. Det handler om også i fremtiden af have en arbejdsplads med frihed, fællesskab og fremdrift.
Dagrofa er nemlig ikke som de andre, og vil heller ikke være som de andre.
Fødevarebranchen er dynamisk og ikke to dage er ens, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
”Fødevarebranchen er dynamisk og ikke to dage er ens. Derfor er det helt naturligt, at vi kan have lyst til at gøre som alle andre. Men vores entreprenørånd og passion gør, at vi skiller os ud og tør gå imod strømmen. Det understreges blandt andet af vores selvstændige købmænds handlefrihed, vores engagement i de små lokale bysamfund, og vores prioritering af kvalitet frem for discount. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige mennesker og individuelle kompetencer. Det skal vi udnytte til vores fordel ved at lære af hinanden på tværs af hele organisationen. På den måde kan vi fortsætte fremgangen”, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Friheden til at tage egne beslutninger giver stor skabertrang og fører meget godt med sig. Den store grad af frihed kan dog også have en pris, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne ser ens på kulturen og ved, at man arbejder mod samme mål.
Vores måde’ afspejler koncernens kultur og ambitioner
og er udviklet på baggrund af en intern undersøgelse sidste år, hvor medarbejdere og ledere bidrog ved workshops og med mere end 1.000 kulturinputs. Det blev tydeligt, at Dagrofa allerede har en stærk kultur, men også at det er vigtigt at vedligeholde og udvikle den. Kulturen har nemlig stor betydning for den enkeltes arbejdsdag og de resultater, man kan skabe sammen.
I Dagrofa er størsteparten af købmændene selvstændige og entreprenante.
“Vi har lyttet til medarbejdere og lederes syn på vores kultur og fået inputs til, hvilken kultur de hver især mener vi har og vil styrke Dagrofa. Medarbejdere og ledere i hele koncernen er blevet involveret i arbejdet og har givet input enten ved interviews eller i workshops. Det har ført til “vores måde”. Det skal inspirere os alle til at arbejde aktivt med vores fælles kultur,” siger Tomas Pietrangeli.
I “vores måde” bliver det slået fast, at medarbejdere i Dagrofa deler en særlig entreprenørånd og passion. Den giver frihed til at tage ansvar, have egne meninger og tænke selv. På den måde står man aldrig stille, og der kommer konstant nye ideer på bordet.