Pressemeddelelse
Frivillige indsamler mere end 840.000 stykker affald
5.7.2024 17:20:06 CEST
Det har været en blandet oplevelse, da mere end 3.300 frivillige fra lokale foreninger samlede affald ind via non-profit-projektet Ren Natur i foråret. Supermarkedskæden SPAR har været med seks år i træk, i hele projektets levetid, og butikkerne er samlingspunkt, når frivillige samler affald.
Danskerne smider stadig masser af affald i naturen. Via nonprofit-projektet Ren Natur har 3.300 frivillige samlet affald flere steder i Danmark i løbet af foråret. Mere end 840.000 stykker affald er det blevet til eller i alt 6,6 ton affald.
Det er affald som især cigaretskodder, cigaretpakker, snus, plast af forskellig art og sågar både fiskenet og trådhegn samt en hel masse emballage til slik, chips og mad.
Supermarkedskæden SPAR har været en stolt hovedsponsor siden projektets start for seks år siden.
“Ren Natur er et projekt, vi har støttet op om de sidste seks år, og det passer perfekt til vores DNA i SPAR. Det handler om at tage ansvar for det lokale miljø. Det er fantastisk at se så mange selvstændige købmænd, der igen i år bakker op om en renere natur og de frivillige foreninger, der indsamler affald,” siger Esben Keller, kædedirektør i SPAR, som er en del af Dagrofa, der også står bag kæderne MENY, Min Købmand og Let-Køb.
Købmændenes engagement i at støtte vores arbejde er uvurderligt. SPARs fokus på lokale værdier og viljen til at skabe en bedre fremtid for vores børn og unge er noget, vi beundrer. Vi håber, at SPAR vil være med i mange år endnu, siger Anette Juul Jensen, direktør i Ren Natur
I år har mere end 800 lokale foreninger meldt sig til affaldsindsamlingen,
som dækker det meste af Danmark. Foreningerne spænder bredt inden for sport, kultur og natur, og 10% af de rutetildelte foreninger er særligt sårbare grupper, såsom væresteder og patientforeninger.
Forud for en indsamling mødes de frivillige oftest foran den lokale SPAR-butik, hvor de lægger dagens taktik og får udleveret de nødvendige redskaber til indsamlingen. Foruden det sociale fællesskab donerer SPAR 2.500 kr. til hver deltagende forenings klubkasse, støttet af KFI Erhvervsdrivende Fond.
Vi er stolte af at være hovedsponsor og ser frem til endnu et år med indsamlinger i de lokale områder. Vores mål er at støtte de lokale foreninger og passe på vores natur, fortæller Esben Keller.
De første indsamlinger er foregået i kommuner som Rebild, Hjørring, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Bornholm, Aalborg, Lemvig, Kerteminde, Guldborgsund, Thisted, Nyborg, Haderslev, Holstebro, Hedensted, Viborg, Jammerbugt, Køge, Kalundborg, Odense, Mariagerfjord, Esbjerg, Næstved, Morsø, Randers og Ringkøbing-Skjern.
Med årets første indsamling veloverstået og mange flere indsamlinger planlagt efter sommerferien, fortsætter SPAR og Ren Natur med at gøre en betydelig forskel for en renere og grønnere fremtid. Målet er at indsamle 15 ton affald.