Dagrofa sætter tal og ambitioner på bæredygtighed

Disse tomater er danske, men dansk frugt og grønt fylder for lidt på supermarkedernes hylder og i danskernes indkøbskurve, det vil Dagrofa hjælpe med at ændre på.

Bæredygtighed

ARTIKEL

16.10.2025 13:25:22 CEST

Alle artikler

Dagrofa sætter nye mål for sit arbejde med bæredygtighed og bekræfter ambitionen om at drive en mere bæredygtig fødevarevirksomhed. Programmet ”Grobund for mere” fokuserer på en række samlende punkter for koncernen.

Dagrofa sætter nye mål for sit arbejde med bæredygtighed og bekræfter ambitionen om at drive en mere bæredygtig fødevarevirksomhed. Programmet ”Grobund for mere” fokuserer på en række samlende punkter for koncernen.

Dagrofa er trådt ind i 2026 med blikket rettet mod målsætninger for sin indsats inden for bæredygtighed.

Bag bæredygtighedsprogrammet ”Grobund for mere” står én en af Danmarks største fødevarevirksomheder, der med sine 14.500 medarbejdere spænder over blandt andet MENY, SPAR, Min Købmand, Dagrofa Foodservice og Aarstiderne.

”Vores bæredygtighedsprogram handler om at skabe værdi og nye muligheder for vores forretning men i særdeleshed også om at gavne de samfund og den planet, vi er en del af,” siger Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa.

”I alle dele af forretningen har der været stort engagement i tilblivelsen af programmet, og det er netop vigtigt, at der i ”Grobund for mere” også er plads til den frihed, der gør Dagrofa til noget helt særligt,” siger hun videre. Et eksempel kan være, når en selvstændig købmand ønsker at løfte et ekstra stort socialt ansvar. Eller når Dagrofa Foodservice har særlig fokus på den bæredygtige tallerken, og Dagrofa Logistik arbejder med klogere transport,” fortsætter hun.

”Grobund for mere” handler om tre centrale temaer:

Lokal handlekraft – Dagrofa vil styrke de levende lokalsamfund, fællesskaber og muligheder i små og store byer. Dagrofa vil bidrage til åbningen af flere borgerbutikker, og udvikle kompetencerne og udnytte forskellighederne hos de mange engagerede kollegaer.

Mere madansvar – Dagrofa vil fremme mad, der gør en forskel, og vil styrke madkulturen i Danmark. Fra økologi og danske producenter til ansvarlig gastronomi og løsninger, der involverer både professionelle og forbrugere.

Grøn omstilling – Dagrofa vil bidrage til den grønne omstilling med blik for det gode købmandskab. Det går nemlig hånd i hånd. Når koncernen bruger mindre energi, kører smartere og mindsker madspildet, skaber det værdi for både forretningen og miljøet.

Koncernchef Tomas Pietrangeli understreger, at det har været vigtigt for Dagrofa, at ambitionen om at skabe værdi for forretningen kunne gå hånd i hånd med målene for bæredygtighed.

”Det handler om de valg, vi træffer hver eneste dag. Når vi arbejder med bæredygtighed, så skal det være en integreret del af forretningskulturen. Et eksempel er vores arbejde for byer på landet. Vi har åbnet langt over 120 butikker i landdistrikterne gennem årene. Også i byer, hvor man var ved at give op. I samarbejde med borgerne gør vi en kæmpe forskel for at styrke lokalsamfundet,” siger han.

Bæredygtighedsprogrammet hviler på et ordentligt grundlag, som initiativer inden for ansvar forretningsdrift, forbedret data og klimaregnskab. Og det er stærkt rodfæstet i koncernens strategi ”Gro’27 – vækst på vores måde” og skal hjælpe med at levere på koncernens mission om at give de bedste madoplevelser. Dagrofa, forretningsenhederne og detailkæderne arbejder samlet med ”Grobund for mere”, men de selvstændige købmænd har også frihed til selv at tage initiativer. Det gør mange for eksempel, når det handler om socialt ansvar, grøn energi og madspild.

Faktaboks:

Målsætninger:

Lokal handlekraft:

  • Levende lokalsamfund: Vi vil hjælpe landsbyer med at åbne 20 nye butikker med borgerinvolvering inden 2028.
  • Stærke kompetencer: Vi vil uddanne mindst 150 elever om året frem til udgangen af 2027.
  • Forskellighed som styrke: Vores PULS-måling skal ligge stabilt i intervallet 3,8-4,1 på Diversitet & Inklusion. PULS er en intern måling af motivation og arbejdsglæde i virksomheden, en skala fra 1 til 5.

Særligt de to lokale butikskæder SPAR og Min Købmand arbejder med det lokale fællesskab, hvor butikken ofte er omdrejningspunkt for mere end bare dagligvarehandel.

Mere madansvar:

  • Mere dansk: Vi vil øge andelen af dansk frugt og grønt i vores sortiment med mindst 10% inden 2030.
  • Mere økologi: Vi vil øge omsætningen af økologiske varer med mindst 10% inden udgangen af 2027.
  • Mere inspiration: Vi vil udvikle sortimenter og løsninger, der adskiller sig i markedet og gør det nemt at vælge ansvarligt.

Dagrofa ønsker at styrke rødderne i dansk fødevareproduktion og bringe flere danske varer ned i kurven og på tallerkenen. MENY og Dagrofa Foodservice arbejder særligt med madglæde, økologi og inspiration til både professionelle og private køkkener.

Grøn omstilling:

  • Energieffektiv drift: Vi vil reducere indkøbet af energi i kWh med 10% pr. lokation og øge andelen af vedvarende energi frem mod udgangen af 2027.
  • Klogere transport: Vi vil omstille vores egen transport, blandt andet gennem øget elektrificering, hvor det skaber størst effekt frem mod udgangen af 2027.
  • Mindre madspild: Vi vil reducere vores eget madspild fra 2024 til udgangen af 2027 med mindst 10%.

Særligt Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik arbejder, foruden leveringssikkerhed, med energieffektivitet, smartere planlægning, lavere udledninger og mindre madspild.

Historier

Læs mere om Dagrofa

Det er her, du holder dig opdateret om, hvad der sker i vores verden. Vi har samlet nyheder, pressemeddelelser og artikler på et sted, så du nemt kan finde det hele.

Læs alle
Dan Kolding, adm. direktør for Dagrofa Logistik, glæder sig over den nye aftale med DSV, som nu skal stå for en del af transporten for Dagrofa.

Dagrofa Logistik indgår stor transportaftale med DSV

Dagrofa Logistik har indgået en flerårig transportaftale med DSV. Transport- og logistikkoncernen vil fra 2026 stå for Dagrofa koncernens distribution af varer ud af Herning terminalen samt fødevarekoncernens eksport.

11. oktober 2025

Læs mere

Bliv købmand

Vil du være omdrejnings-punkt for det lokale fællesskab?

07. oktober 2024

Læs mere
For tredje år i træk løb MENY med sejren i B.T.s afstemning om Årets Supermarked. Kædedirektør Richo Boss modtog prisen sammen med købmand Tim Velic og medarbejdere i MENY Toften i Valby.

Meny kåret til årets supermarked

Tredje år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i medies afstemning. MENY lægger stærkt fra land. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i året, der gik. Danmarks 18 største dagligvarekæder var med i afstemningen.

22. januar 2026

Læs mere

Dagrofa Logistik og Løvbjerg

Supermarkedskæden Løvbjerg og Dagrofa Logistik fortsætter samarbejdet i yderligere seks år. Dermed får Løvbjergs kunder fortsat glæde af Dagrofas stærke varer.

05. december 2023

Læs mere

Dagrofa køber Aarstiderne

Købet af Aarstiderne er et vigtigt element i Dagrofas ambition om at være de bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer – specielt på frugt og grønt.

28. oktober 2024

Læs mere

Om kæderne

Dagrofa har etableret sig som en central aktør i det danske dagligvaremarked ved at forbinde sine kæder tæt med lokalsamfundene i hele landet.

06. oktober 2024

Læs mere

Junkfood

Hvad gør man, når en epidemi lukker din restaurant og køkkenet pludselig står tomt?. Hvad gør man, når en epidemi lukker din restaurant, og køkkenet pludselig står tomt? Man iværksætter sin mangeårige ambition, om at lave mad til dem, for hvem et måltid ikke er en selvfølge. Sådan gjorde michelin-kok og medejer af Alchemist Rasmus Munk i marts 2020. Her blev projektet JunkFood vakt til live, og sammen med et hav af frivillige kokke leverede Rasmus dagligt gratis varme måltider til gadens folk i København.  

06. oktober 2024

Læs mere

KFI

KFI vil arbejde for at få flere kvinder blandt landets selvstændige købmænd

03. september 2024

Læs mere