Dagrofa introducerer en ny treårig vækststrategi
”Gro’27 – vækst
på vores måde”
5.12.2024 13:32:41 CET
Dagrofa vil gro sig større og stærkere for at vinde mere af markedet. Vi står klar til at tage næste skridt på vores vækstrejse med strategien ”Gro’27 – vækst på vores måde”. Med fokus på innovation, lokal handlekraft og fællesskab vil vi investere over 1,3 milliarder kroner i de kommende tre år for at styrke vores position inden for detail, foodservice og logistik. Strategien skal ikke kun sikre vækst, men også cementere Dagrofa som en frontløber inden for økologi, kvalitet og nemme måltidsløsninger.
Større investeringer skal hæve barren
I strategien ligger, at vi vil opfattes af danskerne som de bedste på økologi, det lokale og på danske kvalitetsvarer. MENY skal være Danmarks stærkeste dagligvarebrand, mens Dagrofa i sin foodserviceforretning vil vinde +2.000 nye kunder blandt de professionelle køkkener. Planen indebærer en investering på mere end 1,3 mia. kr. over de kommende tre år. Investeringen er +30 procent højere end i den forrige strategiperiode, og den inkluderer både etablering af nye butikker, modernisering af eksisterende butikker og en massiv opgradering af organisationens logistik-setup fx igennem automatisering.
Dagrofas målsætninger i Gro’27:
Strategien sigter mod at gøre Dagrofa endnu stærkere og mere offensiv gennem klare målsætninger:
- Vil øge markedsandele og vækste hurtigere end de andre i detail og foodservice
- Driftsindtjeningen skal nå over +600 mio. kr. i 2027
- MENY skal være Danmarks stærkeste dagligvarebrand
- Dagrofa Foodservice skal vinde +2.000 flere restaurationskunder
- Vil opfattes af danskerne som bedst på økologi, det lokale og danske kvalitetsvarer
- Skabe mere indtjening til de selvstændige købmænd
- Flere butikker og modernisering af eksisterende butikker
- Vil have Danmarks mest innovative og nemme måltidsløsninger
- Aarstiderne skal være kommerciel løftestang i både detail og foodservice
Vi vil træffe de modigste beslutninger i fødevarebranchen
”Vi har skabt en solid grobund for vækst og et stærkt fundament gennem de tidligere strategier ”Stærkere Sammen” og ”Fremgang Sammen”. Nu er det tid til at gro sammen som virksomhed, som hold og som individer. Vi tror på vækst gennem lokal handlekraft, modige beslutninger og fællesskab,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa, om den nye strategi.
For at gro frem mod 2027 skal vi bruge noget næring i form af flere investeringer. Derfor skruer vi op i forhold til forrige strategiperiode. Vi vil vinde kampen om de nemme måltidsløsninger, blandt andet ved at udnytte vores styrke og kompetencer i både detail og foodservice. Vi vil vinde vigtige kategoripositioner i detail. Det vil sige, at vi vil opfattes som de bedste i Danmark inden for blandt andet økologi, frugt og grønt, det lokale og danske kvalitetsvarer. Det har vi også sat en fed streg under med købet af Aarstiderne. Det skal blandt andet bidrage til, at MENY fremover anses som det stærkeste brand blandt landets dagligvarekæder. Vi skal være endnu mere modige og gå imod strømmen og turde træffe selvstændige, hurtige beslutninger.
Aarstiderne er en vigtig løftestang
Dagrofas opkøb af Aarstiderne er et vigtigt element i Gro ’27. Aarstiderne skal være løftestang for både detail og foodservice og for koncernens ambitioner om at være de i bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer – specielt på frugt og grønt. I mere end 25 år har Aarstiderne været frontløbere på økologi og kvalitet, og derfor er de en vigtig del af den nye vækststrategi ”Gro’27”. Opkøbet af Aarstiderne er fortsat betinget af godkendelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Dagrofa’s strategi ”Gro’27 – vækst på vores måde” repræsenterer en ambitiøs og innovativ tilgang til vækst. Med fokus på fællesskab, kvalitet og lokal handlekraft vil vi tage modige skridt mod at cementere vores rolle som en ledende aktør inden for detail og foodservice. Med store investeringer, opkøbet af Aarstiderne og en klar vision for fremtiden ser vi frem til at gro os større og stærkere – på vores egen måde.
”Gro’27 – vækst på vores måde”
Strategien består blandt andet af fire pejlemærker, som omfatter at:
- Vinde mere af markedet i detail, foodservice og logistik
- Gøre det lettere at spise godt både ude og hjemme
- Effektivisere og optimere for at investere i fremtiden
- Indfri Aarstiderne-potentialet og derved styrke positionen i markedet
Med udgangspunkt i vores fællesskab investerer vi i medarbejdernes udvikling og ser forskelligheder som en styrke, der skærper vores dømmekraft og gør os stærkere som koncern. Sammen løfter vi i flok – uanset rolle eller ansvar – og skaber vækst på vores egen måde. Samtidig styrker vi vores IT-fundament for at sikre, at både vores medarbejdere og virksomhed har de bedste redskaber til at gro og skabe resultater.
Udvalgte resultater i strategiperioden #FremgangSammen
- Bedste driftsresultat i mere end 20 år
- Vundet markedsandele i detail
- +23 nye butikker på tværs af kæder
- Øget rekruttering af elever til rekordmange i 2023 – 200 elever på tværs af fag
- Øget intern rekruttering – fx kommer 90 procent af de nye købmænd i MENY fra egne rækker