Pressemeddelelse
25 nye butikker
på mindre end to år
16.9.2024 17:18:45 CEST
Borgerstøttede butikker i vild vækst
i Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.
I samarbejde med lokale ildsjæle har Dagrofa fortsat succes med borgerstøttede dagligvarebutikker i de danske landsbysamfund.
I sidste uge åbnede Dagrofa butik nummer 12 i år i samarbejde med borgerne. Det skete med Min Købmand i Østerlars på Bornholm.
På kun ni måneder er de foreløbig 12 nye borgerstøttede butikker kun én færre end Dagrofa åbnede i 2023. Altså ikke færre end 25 nye butikker på knapt to år, og der er fortsat butikker på vej.
Faktisk er det borgerbutik nummer 14, men to af de 14 butikker er dog ikke nye, men nyrenoverede eller nybyggede butikker, som er flyttet til nye lokaler.
Vi mærker fortsat en stor interesse for det samfundsløfte, vi gav tilbage i 2021 om at åbne butikker i landsbyer med mindst 600 indbyggere, hvis de lokale borgere bakker op, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
“Nu har vi lige åbnet butikken i Østerlars på Bornholm. Den butik er opstået i nyrenoverede lokaler, som tidligere rummede byens gamle brugs. Vi får flere henvendelser fra lokalsamfund med lukkede eller lukningstruede brugser, og vi lytter altid, så vi sammen med borgerne kan afklare, om der er grundlag for at gå videre” siger han.
Før 2024 etablerede Dagrofa en Landsbypulje med 15 millioner kroner, som landsbysamfundene kunne søge op til 600.000 kroner i til hjælp til at få skabt den borgerstøttede dagligvarebutik.
Vi fik mange henvendelser, da vi havde løftet sløret for denne pulje, og meget tyder også på, at puljen bliver brugt op inden årets udgang. Det er penge, vi gerne uddeler til levedygtige butikker, så det er glædeligt, at pengene kommer ud at leve, siger Tomas Pietrangeli videre.
En undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd har tidligere vist, at omtrent halvdelen af butikkerne på landet er forsvundet over de seneste 10 år. Det er denne udvikling, Dagrofa prøver at knække, og det er da også blevet til mere end 100 borgerstøttede butikker over de seneste fem-seks år. Foreløbig er det også blevet til 25 nye butikker siden begyndelsen af 2023.
“Det er vigtigt at understrege, at butikkerne ikke bliver levedygtige af sig selv. Det kræver arbejde. Opskriften er en god borgerinvolvering og en god købmand, som ønsker at engagere sig kraftigt i lokalsamfundet, så butikken bliver et samlingspunkt. Samtidig handler det også om at gøre butikken attraktiv på de fysiske rammer. Selvfølgelig skal varer og priser være i orden, men butikken skal også se ordentlig ud. Derfor sikrer vi altid en god renovering og modernisering, inden vi åbner en ny butik,” fortsætter Tomas Pietrangeli.
Dagrofa forventer, at der åbner flere borgerstøttede butikker inden årets udgang, og der er også butiksåbninger på programmet i begyndelsen af 2025.